2007-10-29

De Radikale mobiliserer den skjulte intelligensreserve.

Sø Søby 28 november 2007

Jeg havde egentlig besluttet, at stoppe bloggeriet, men engang imellem hører man noget, der er så dumt, at en kommentar er nødvendigt. Så derfor denne undtagelse.



De Radikales hemmelige intelligensreserve slår til igen. Simon Emil Ammitzbøll, forslår at Staten giver Danmarks Radio et rentefrit lån på 1,7 mia. kr. Så længe det blot er et lån, så betyder det ikke noget for Staten siger den kvikke Simon Emil. Og Politiken kolporterer selvfølgelig ukritisk idéen videre.

Den har han regnet godt ud. Hvis ikke det betyder noget for Staten, så kender jeg et par stykker, der kunne bruge et rentefrit lån på 1,7 mia. kr. mig selv inklusive, jeg kunne dog godt nøjes med 1,4 mia. kr. rentefrit.

Hvis han havde gået i 6. klasse i den stråtækte skole i Slesvig ville han vide, at når man låner penge ud rentefrit, så mister man renteindtægt og man risikerer, at låntageren ikke kan tilbagebetale pengene.


Jeg er spændt på at høre hvilke økonomiske principper den gode Simon Emil har opfundet. De må være mindst lige geniale som Newtons love og ligeså overraskende som Einsteins.

Det skulle vel ikke være et slet skjult forsøg på at liste penge fra Statskassen over til vennerne i TV byen? Hvis jeg gætter rigtigt, så forholder DR sig ikke kritisk til forslaget.

Non Gradus Anus Rodentum!

Fhv grisehandler

2007-10-19

Hejmdal lukker og slukker for denne gang.

Sø Søby, Assens 19. oktober 2007
Tak for Jeres opmærksomhed


For fire måneder siden startede jeg bloggen Hejmdal med det formål at fremføre gode danske politiske midterstandpunkter. Det har givet anledning til en del besøgende på bloggen, en del gode kommentarer og til en række gode direkte kontakter.

Jeg har fået spredt mange af mine moderate synspunkter og håber at jeg med Hejmdal har været med til at røre i gryden.

Jeg har imidlertid påtaget mig opgaver, der forventes at løbe over de næste par år, som gør, at jeg ikke vil være i stand til at skrive tilstrækkeligt til at holde bloggen levende. Der skal helst flere gode indlæg til hver uge, derfor hellere stoppe på toppen. Hejmdal skal ikke afgå ved en stille død.

Det betyder ikke at jeg giver op, jeg vil fortsat deltage i samfundsdebatten med læserbreve under mit eget navn ligesom jeg lejlighedsvis vil aflevere mine kommentarer på blogossphæren.

Hvis nogen vil stille deres blog til rådighed, vil jeg gerne bidrage med et indlæg om måneden enten under pseudonym eller under eget navn. Det vil være indlæg, der fremmer:

Nationalfølelsen
Økonomiske liberalisme
Individualisme og det frie initiativ
Teknologiske fremskridt
Positivt livsyn
Sydslesvigs genforening med Danmark om nødvendigt med magt

Og som uden sortsyn kæmper mod:

Bureaukrati
EU
Kulturberigelse
Teknologiforskrækkelse.
Kuturradikalisme og andre former for dumhed, samt
Skvatmikler i al almindelighed


Så hvis der er en Blogger, der vil lægge spalteplads til disse i øvrigt moderate og midtersøgende synspunkter, kan jeg kontaktes via husly3@yahoo.com.

Jeg slutter med dette billede af Johan Rantzau, som bankede papisterne 11 juni 1535 på Øsknebjerg her i Sø Søby.


Som vores sydlige fjende ville sige: Der Kampf geht weiter.

Fhv grisehandler

2007-10-17

Folkeafstemning om den nye EU traktat

Sø Søby 16 oktober 2007


Følg linket og Husk at skrive under på kravet om folkeafstemning om den nye traktat. Og husk at stemme nej hvis folkeafstemningen kommer.





Fhv grisehandler

2007-10-12

Politisk plattenslager får Fredsprisen.

Sø Søby 11.oktober 2007
Det vil være at stikke blår i øjnene at påstå, at det stigende forbrug af fossile brændsel ikke er et problem. Det er et problem, man skal være opmærksom på og sikkert også tage initiativer for at bremse.

Sålangt er jeg enig med Al Gore og hendes hjemlige klon Connie Hedegaard, Connie Hedegaard, der er en skøn kvinde og en skarp tænker, når det drejer sig om politiske emner, men en analfalbet, når det kommer til naturvidenskabelige emner. Al Gore har det nok på samme måde, han er ihvert fald en naturvidenskabelig analfabet.


Ifgl Times Online i går, har en Britisk dommer netop dømt Al Gores film uvidenskabelig.

” Mr Justice Barton was at pains to point out that the “apocalyptic vision” presented in the film was politically partisan and not an impartial analysis of the science of climate change.”

Plattenslagere, der holder sig til løgnen hele vejen igennem er ufarlige, men hvis man engang imellem fortæller sandheden, som Al Gore gør, så bliver det svært at gennemskue og folk med en overfladisk forståelse af naturvidenskab, bliver nemt vildledt til at tro at fiktion er facts.

Når man endvidere gør et konkret problem til en religion, som Al Gore gør og når mange så hopper på den limpind, så risikerer man at tage nogle meget store og unødvendige fejlbeslutninger, der skader mere end de gør gavn.

Især to ting, tror jeg vil vise sig, at være meget alvorlige fejlbeslutninger. Andre beslutninger og initiativer er måske gode nok eller ikke skadelige.

For det første er de hjemlige politikere uansvarlige krystere, når de lukker øjnene for den teknologi, der for alvor kan reducere CO2 udslippet markant og det på en økonomisk og miljømæssig god måde, kernekraften. Det er uforståeligt, at man ikke engang vil analysere fordele og ulemper ved kernekraften for Danmark, sådanne analyser er der ikke lavet i 25 år, og der er trods alt løbet meget vand i åen siden.

Den anden beslutning er beslutningen i Danmark og i udlandet om at satse på biobrændsel. Det reducerer måske CO2 udslippet noget, men ikke virkelig effektivt. Der er derimod en række negative konsekvenser ved biobrændsel, som man lukker øjnene for.

Noget biobrændsel skal komme fra affaldstræ og fra affald fra fødevareproduktion, halm f.eks. Det kan være fornuftigt, men store dele af biobrændstoffet skal komme fra arealer, der kun dyrkes til det energiformål. Det medfører, at kornpriser og dermed fødevarepriser stiger samtidig med at naturarealer opdyrkes, fordi, der skal dyrkes biobrændsel. Med interesser indenfor landbruget, burde jeg klappe i hænderne, men det gør jeg ikke, da jeg vil komme til at tjene på aktiviteter, hvis værdi for samfundet er højst diskutabelt.

Tilbage til Al Gore, Nobelpriskomiteen har blot fulgt traditionen og givet Fredsprisen til en plattenslager. Det eneste glorværdige der efterhånden er tilbage ved prisen, er de 7,8 mio. kr., men penge lugter som bekendt ikke ret meget, heller ikke norske.
Fhv grisehandler

2007-10-07

Brænd EU flaget

Sid i fred og hjemme ved computeren og brænd EU flaget uden brug af tændstikker og uden svineri med petroleum, blot klik på flaget.


2007-10-06

Kriminalitet starter måske med sex.

Sø Søby 6 oktober 2007
Kriminalitet starter i børneværelset”, sådan lanceres en ny rapport fra Arbejdervægelsens Erhvervsråd og LO . Rapporten slår igen den gamle sandhed fast, at den sociale arv har stor betydning for senere kriminel løbebane.

Der er tale om en ganske udmærket og seriøs rapport, der gentager, hvad utallige tidligere undersøgelser har vist.

Det man ikke undersøger og som man stort set aldrig undersøger er betydningen af den genetiske arv. Der findes få internationale undersøgelser, der viser, at den genetiske arv måske har en uhyggelig stor betydning, men det er så ubehagelig en ting, at man hellere vil lukke øjnene for det. Kriminalitet starter måske tidligere end barneværelset, måske allerede med de gener, der overføres ved undfangelsen.

Når rapporten viser, at drenge er 5 gange så meget kriminelle som piger, er det dog et meget stærkt indicium for at genetik har en betydning. Til oplysning for de, der ikke ved det, er drenge og piger genetisk forskelle.

Det er almindeligt accepteret, at gener har en betydning for den fysiske arv såsom hårfarve, øjenfarve, store næser eller små ører. Der er derimod en berøringsangst, når det drejer sig om at diskutere og undersøge den genetiske sammenhæng, når det gælder psyke og sociale egenskaber.

Nazisterne gik så meget op i genetik uden at vide meget om det, at de slog mennesker ihjel, idag går man måske går i den modsatte grøft og går for lidt op i genetik, så man også skader mennesker.

Man burde interessere sig meget mere for emnet og få lavet nogle solide undersøgelser af emnet. Hvis generne er skyld i, at mennesker fastholdes i dårlige sociale mønstre, så bør forebyggelsen tage højde for det. Alle accepterer jo, at man ikke skal bruge socialarbejdere og psykologer til at behandle brækkede ben. Tilsvarende kan man ikke tale dårlige gener bort. BBC har i en artikel en omtale af en række undersøgelser, der tyder på, at genetik har en uhyggelig betydning for kriminalitet.

New research is now showing that genetic and biological factors play an equal, if not greater, role than social factors in crime causation.

Within this new field of biocriminology, brain imaging findings are revealing dramatic new insights into the criminal mind.

Hvis man undersøgte emnet, ville man måske komme til erkendelser, der ikke er behagelige og politisk korrekte, men at udelukke viden er en sikker vej til fejltagelser. Viden om emnet vil sandsynligvis også føre til, at man vil finde nye gode veje til at forebygge kriminalitet.


Teknologiforskrækkelse er ikke en vej til at skabe en bedre verden, lad os udnytte genteknologien til at gøre fremtiden bedre.
fhv grisehandler

2007-10-04

Det danske étpartisystem

Sø Søby 4. oktober 2007
Folketinget er ét stort socialdemokrati, som kun har til opgave at fuldende den socialdemokratiske velfærdsstat.

Således skriver Herrens Stridsmand Sognepræst Henrik Bang Møller I dagens Berlinger

Har man en særlig forkærlighed for at opsøge paradokser, skal man blot kaste et blik på det danske samfund og dansk politik. Paradokserne står i kø. F.eks. ligner Danmark et regelret demokratisk flerpartisystem, hvor vores parlament rummer hele 8 forskellige partier.

Længere nede i artiklen, skriver sjælehyrden.

Men ved nærmere eftersyn holder påstanden ikke. Danmark er et étpartisystem. Folketinget er ét stort socialdemokrati, som efter velfærdsstatens cementering i løbet af 1960erne og 70erne kun har én eneste opgave: at forvalte Danmarks uforlignelige bidrag til global civilisation: den socialdemokratiske velfærdsstat.

For afslutningsvis at skrive:
De politiske diskussioner er ren staffage og skuespil. Det skal få det til at tage sig ud, som om Danmark er et multi-politisk samfund. Det er det ikke. Danmark er et mono-politisk samfund, hvor adgangen til de vellønnede taburetter kun går vejen forbi en højlydt (tros-)bekendelse til velfærdsstatens uproblematiserbare lyksaligheder og velsignelser.
At mene noget andet er ensbetydende med politisk og moralsk selvmord.


Her kunne den kunne han passende have fortsat, at selv langt ind i Folkekirkens rækker, er humanisme og velfærdsstatens lyksaligheder efterhånden vigtigere end Kristendommen. Folkekirken befolkes i dag af præster, der sætter den socialdemokratiske stats dyder højest. Præster som Henrik Bang Møller findes, men er efterhånden undtagelsen, ”ånds”svage blodfattige kolleger har efterhånden taget over.
Fhv grisehandler